Arbejdsdokument for kåringsmænd 2018.

Udarbejdet på møde for kåringsmændene d. 12. MAJ 2018 i Nyborg PH’s Klubhus.

Til stede var kåringsmændene fra område 2, 3, 4, 5, 6 og 7 . Fra DPU deltog Axel Ahm, Carsten Steen Hansen og Villy Skaarup (kåringsmand).
Desuden deltog der kåringsfiguranter fra område 4 og 5.

Der var mødt figurant og hundefører fra Nyborg PH som velvilligt stillede sig til rådighed med prøvehund.

Som grundlag for arbejdsdokumentet blev brugt arbejdsdokumentet udarbejdet på seneste møde i MAJ 2016, som erstattes af nærværende arbejdsdokument.

Dagsorden/indhold:

1. Nyt siden sidst.
2. Arbejdsdokumentets anvendelse
3. Hvilke hunde kan kåres
4. Hvem kan få kåret hund
5. Gennemgang og tilretning af arbejdsdokument
6. Øvelsernes udførelse og bedømmelse
7. Prøve for hunde bortvist fra konkurrencer (bid/angreb)

l: Nyt siden sidst.

Ingen ændringer i kåringsprogrammet siden sidste møde.


2: Arbejdsdokumentets anvendelse:

Der var enighed om, at arbejdsdokumentet først og fremmest er et dokument til brug for kåringsmændene, men at det offentliggøres på hjemmesiden hvor alle kan gøre sig
bekendt med det.

Vedrørende kåringen var der enighed om, at kåringen er en brugshundeprøve, der sigter mod deltagelse i foreningens konkurrenceprogram.

Der var derfor enighed om, at kåringen både udførelsesmæssigt og bedømmelsesmæssigt skal sigte frem mod dette indenfor rammerne af godkendelsesprogrammet for politiets patruljehunde.

Dette vil fremgå af beskrivelsen af de enkelte øvelser.

3: Hvilke hunde kan kåres:

Vedrørende hunderacer, der kan kåres, henvises til positivliste opdateret af foreningens stambogsfører Søren Bjeverskov på DPH's hjemmeside.

For at stille til kåring med en hund, skal den være stambogsført i Dansk Kennel Klub og hundeføreren skal have været medlem i mindst 6 måneder.

Anmodning om dispensation til andre racer fremsendes til hovedbestyrelsen ved sekretæren eller til stambogsføreren, idet de af hovedbestyrelsen er bemyndiget til at træffe afgørelse i disse sager.

Ad dispensationer - dette går på den enkelte hund efter indstilling fra lokalafdelingen.

Såkaldte ”muskelhunde” kan jfr. hovedbestyrelsesbeslutning ikke deltage i vores videregående træning, idet de alene kan deltage i grundlæggende lydighedskurser.

4: Hvem kan få kåret hunde:

Det skal primært være ejeren eller brugeren af hunden, som fremstiller denne til kåring, og ejeren/brugeren skal have aktivt medlemskab i Dansk Politihundeforening. Skal en anden end ejer/bruger fremstille hunden, skal der være helt særlige omstændigheder.

Det skal kontrolleres, at hunden er korrekt ejerregistreret i Dansk Hunderegister. Enighed om, at kåringsmanden udfører stikprøvekontrol af øretatovering.

Ved stikprøvekontrol af chippede hunde medbringer kåringsmanden en scanner til dette.

Der laves altid kontrol, hvis man er i tvivl om hunden identitet.

Det findes nødvendigt til dette punkt at tilføje, at ikke medlemmer eller passive medlemmer ikke er berettiget til at deltage i nogen form for aktivt hundearbejde, f. eks. som hundefører (§5), hvorfor ejer/bruger skal være optaget som aktivt medlem af foreningen for at deltage i aktivt hundearbejde og for at få en hund fremstillet til kåring.
Kåringsmanden kan kontrollere dette, og altid kontrol ved tvivlstilfælde. Hovedbestyrelsen har på møde d. 19. JAN 2010 besluttet, at:
Kåringsmanden ved hundeførerens tilmelding til kåring via rette ansvarlige skal sikre
sig, at hundeføreren er medlem af Dansk Politihundeforening, og at vedkommende hundefører har været medlem af foreningen i minimum 6 mdr. inden hunden fremstilles til kåring.

5: Gennemgang og tilretning af arbejdsdokument:

Prøvekåringer: der må stilles krav til lokalafdelingerne om, at der afholdes realistiske prøvekåringer inden hunden indstilles til kåring for at holde dumpeprocenten nede.

Der var enighed blandt kåringsmændene om ikke at lægge restriktioner på antallet af forsøg, men at indskærpe lokalafdelingerne deres ansvar i forbindelse med prøvekåringerne. Den aktuelle dumpeprocent antyder, at disse ikke bliver taget alvorligt nok.

Lokalafdelingerne anmodes derfor fortsat indtrængende om at forbedre kåringsforberedelsen/-uddannelsen og at skærpe kravene ved prøvekåringerne.

Efter bestået prøvekåring bør der ikke gå mere end ca. 4 uger før hunden fremstilles til kåring. Kan dette ikke lade sig gøre, må der laves en ny prøvekåring inden hunden fremstilles til kåring.

Kåringsmanden kan nægte en hund/fører at stille op til kåring, såfremt de er dumpet adskillige gang før og det ikke giver mening at fremstille hunden på ny.

Figuranter til kåring: Helst en fast figurant. Enighed om, at kåringsmændene skal være opmærksomme på og indskærpe for kåringsfiguranterne, at de ikke må arbejde med hunde netop med henblik på den enkelte hunds kåring med dem som figurant. Ellers neutral figurant. Evt. kan kåringsmanden selv være figurant.

Rækkefølgen af øvelserne: Kåringsmanden bestemmer selv rækkefølgen af øvelserne ved kåring. Ved "omstilling" gerne starte med "dumpeøvelsen".

Tidsforløb mellem dumpning og nyt forsøg: Enighed om, at 4 uger er passende. Dog kan kortere tid accepteres, såfremt det af kåringsmanden er skønnet, at det var et uheld, der gjorde, at hunden ikke bestod. Dog rimelig tid for ikke at danne præcedens.

Indstilling til kåring: Foretages altid af lokalafdelings formand eller den, der af lokalafdelingen er udpeget til at indstille. Indstillingen sker, afhængig af det pgl. områdes egne aftaler, enten via områdelederen eller direkte til kåringsmanden.

Kåringssted: Hunden skal kåres i det område, hvor den hører til. Hvis kåringsmanden er syg eller langtidsfraværende undtagelsesvis i andet område. Skal kåringsmanden selv have kåret hund, kan dette foretages ved et andet områdes kåringsmand.

Tilskuere: enighed om, at det er en selvfølge, at tilskuere kan overvære en kåring. Kåringsmanden bestemmer, hvorledes det kan foregå, herunder antal og placering.

6: Øvelsernes udførelse og bedømmelse:

Som tidligere nævnt enighed om, at udførelse og bedømmelse af øvelserne, så vidt muligt skal være som i konkurrenceprogrammet.
Dog blev der lagt vægt på, at der ved fradrag og bedømmelse af helhedsindtrykket i lydighedsøvelserne skal tages hensyn til, at der i kåringsprogrammet er færre point til rådighed end i konkurrenceprogrammet.

Enighed om at lade tævehunde stille op sidst, så man undgår ”brok” fra førere af hanhunde, der stiller op efter en tæve.

Øvelse 1 - lineføring:

Hundeføreren oplyser fra start, om hunden føres på venstre eller højre side. Dette gælder så for alle øvelser programmet igennem.

Skævtsidninger et par gange 1-2/10, lidt mere 4-5/10, konstant 1 point + appel. Linen skal være slap, også i vendinger - ellers trækkes.
Man kan med fordel tage 3 skridts øvelserne spredt i forløbet af øvelsen.

Øvelse 2 - fri ved fod:

Udførelse og bedømmelse i henhold til øvelse 1 – lineføring.

Øvelse 3 - apportering:

Hundeføreren kan vælge at lade hunden aflevere apporten siddende tæt lige foran føreren eller siddende ved førerens venstre side. Den hundefører der vælger at lade hunden aflevere apporten siddende tæt foran føreren, må give en ”på plads” kommando efter apportafleveringen.

Det er underordnet, hvordan hunden efterfølgende kommer på plads om den går bagom føreren eller går direkte ind.

Øvelsen er først slut når hunden sidder på plads.
Hvis hunden ikke bringer apporten ind til føreren gives 0 point.

Hvis føreren forlader den lodrette udgangsstilling (med begge ben) afbrydes øvelsen.

Øvelse 4 - spring:

Hvis hunden ikke springer første gang, kan der gives ét nyt forsøg, som så er gældende.
Såfremt hunden springer korrekt i andet forsøg fratrækkes 2 point.

Øvelse 5 - halsgivning:

Hunden fremstilles uden line.
Hundeføreren må ikke kikke ned på sin hund under øvelsen.

Øvelse 6 - afdækning:

Udførelse og bedømmelse som i konkurrenceprogrammet.

Øvelse 7 - spor:

Sporet søges op mellem to tydelige markeringer med en indbyrdes afstand af 20 meter.
Hunden skal opsøge sporet på baglinjen. Det er tilladt at gå frisøg.

Det findes uden betydning at spørge hundeføreren om hunden påviser eller apporterer, men der skal ske et lille fradrag, såfremt hunden veksler mellem begge dele.
Ved påvisning skal denne være sikker, d. v. s. at hunden skal stoppe op ved genstanden dække af eller stå indtil HUF overtager.
Hvis hunden går over genstanden anses denne for tabt.

Sporet skal være uden skarpe knæk men bør ikke være et ligeud spor. Sporet kan forløbe naturligt gennem terræn og være lagt i buer undervejs. Antallet af de bløde buer bestemmes af kåringsmanden og skal sikre ham tilstrækkelig mulighed for at bedømme om hunden kan følge et spor.

For at bestå kræves, at sporet er gået og genstanden fundet af hunden.

Øvelse 8 - rundering:

For at bestå skal hunden selvstændig tilkendegive fundet af figuranten ved halsgivning og bevogte figuranten til hundeføreren når frem.

Hvis hunden, efter at have erkendt figuranten, fjerner sig så langt fra figuranten, at denne ikke føler sig bevogtet, kan hunden ikke bestå og øvelsen afbrydes.
Figuranten må ej have øjenkontakt med hunden.

Hunden betragtes ikke som gået fra figuranten, hvis den i forbindelse med halsgivning kredser om figuranten.
Hunden skal bevogte figuranten, mens føreren foretager anholdelse og visitation af figuranten. Føreren skal herefter med hunden i line føre figuranten ud til kåringsmanden.
Manglende bevogtning under visitation bør maksimalt koste 1 point. Figuranten kan være stående eller siddende.

Hvis hunden i modvindsrundering går hurtigt frem til figuranten uden ret mange udslag og i øvrigt opfører sig korrekt ved figuranten, kan der ikke trækkes noget. Hundeføreren skal vise, at hunden kan styres og herunder vise flere udslag.
Har hundeføreren ikke tilstrækkelig kontrol over hunden i runderingen, kan den ikke bestå.

Terrænet gennemtrampes inden start.

Øvelse 9 - stop af stokbevæbnet figurant:

Hundeføreren skal 1 gange anråbe den flygtende figurant før hunden sendes på stop. Straks efter anråbene skal hundeføreren standse op og afvente tilladelse fra kåringsmanden før hundeføreren må løbe frem.
Tilladelse skal gives straks efter figuranten er passiv.

Når hunden sidder i ærmet tildeles den 2 sammenhængende slag med stokken ned mod ryg eller sider.
Hvis hunden viger i forbindelse med truslen eller slipper efter første stokkeslag, skal figuranten fortsætte med sin truende adfærd.
Hvis hunden igen viger eller slipper, afbrydes øvelsen og hunden kan ikke bestå. I den tid figuranten yder modstand eller er en trussel må hunden ikke slippe.

Når figuranten bliver passiv må hunden slippe og overgå til bevogtning.
Hvis hunden går over i bevogtning skal der tages hensyn i tidsintervallet fra figuranten går i passiv til hunden går i bevogtning, idet den lige skal have et kort øjeblik til at registrere figurantens passivitet, analogt med hunden, der skal fastholde ærmet, får en slipkommando og til den slipper ærmet, hvor hunden jo lige skal have kodet slipkommandoen ind i hovedet, inden den slipper.

I bevogtningsfasen skal hunden forblive foran figuranten, afdækket, siddende eller stående.

Hvis ikke hunden slipper/går i bevogtning indenfor ganske få sekunder, kan der trækkes for træghed i slippet.

Hvis hunden fastholder figuranten, skal hundeføreren foretage afvæbning, derefter træde et skridt tilbage og derfra ved kommando få hunden til at slippe.

Hvis hunden slipper på passiv skal hundeføreren foretage afvæbning under bevogtning.

Hundeføreren kalder derefter sin hund på plads, hvorefter kåringsmanden kommanderer hundeføreren til at lægge line på hunden, hvorefter øvelsen afbrydes. Stokken afleveres til kåringsmanden.

Figuranten optræder og opfører sig i øvrigt ens i overgang til passiv, uanset om hunden skal overgå til bevogtning eller skal fastholde sit bid i ærmet til føreren når frem.

Ved overgang til passiv tager figuranten fat i den yderste ende af ærmet med den frie hånd og sørger for, at stokken kommer til at stikke bagud og ikke frem mod hunden, så den eventuelt kan udgøre en trussel.

Figuranten må ikke belaste hunden unødigt ved f. eks at kigge på den. Manglende bevogtning eller afvæbning bør normalt koste 1 point.
Vil hunden ikke slippe på kommando, kan den ikke bestå.
Der skal ligeledes trækkes hvis hunden bider svagt, tygger eller efterbider.

Enighed om, at efter at hunden er gået i bevogtning/sluppet ærmet, skal givne kommandoer efterkommes af hunden, f. eks. dæk eller pladskommandoer, idet der ellers trækkes ½ point pr. ikke efterkommet kommando.

Øvelse 10 - stop af pistolbevæbnet figurant:

Der anvendes løsskudspistol, der føres i den frie hånd. Figuranten løber naturligt og gør ikke udfald mod hunden. Efter skuddet skal føreren søge dækning.

Figuranten lægger efter anråb ”smid pistolen” denne i sin lomme og viser tegn på overgivelse ved kortvarigt at række den frie arm i vejret.
I den tid figuranten gør modstand eller er en trussel, må hunden ikke slippe.

Når figuranten bliver passiv må hunden slippe og overgå til bevogtning. Tidsinterval for slip som beskrevet i øvelse 9.

I bevogtningsfasen skal hunden forblive foran figuranten, afdækket, siddende eller stående.
Hvis hunden fastholder figuranten, skal hundeføreren standse op 1 skridt fra figuranten og derfra ved kommando få hunden til at slippe.

Føreren skal efterfølgende foretage afvæbning , hvorefter hunden kommanderes på plads og kåringsmanden afslutter øvelsen ved at hundeføreren kommanderes til at lægge line på hunden.
Pistolen afleveres til kåringsmanden.

Figuranten optræder og opfører sig i øvrigt ens i overgang til passiv, uanset om hunden skal overgå til bevogtning eller skal fastholde sit bid i ærmet til føreren når frem.

Ved overgang til passiv tager figuranten fat i den yderste ende af ærmet med den frie hånd.

Figuranten må ikke belaste hunden unødigt ved f. eks. at kikke på den. Manglende bevogtning eller afvæbning bør normalt koste 1 point.

Vil hunden ikke slippe på kommando, kan den ikke bestå.
Der skal trækkes point, hvis hunden bider svagt, tygger eller efterbider.

Enighed om, at efter at hunden er gået i bevogtning/sluppet ærmet, skal givne kommandoer efterkommes af hunden, f. eks. dæk eller pladskommandoer, idet der ellers trækkes ½ point pr. ikke efterkommet kommando.

7: Prøve for hunde bortvist fra konkurrence (bid/angreb):

Bortvisning med pligt til at fremstille hunden for kåringsmanden gælder kun i officielle konkurrencer.

Prøven skal afvikles i konkurrenceprogrammets øvelser 11, 9 (fig.) og 10 i nævnte rækkefølge, for at se om hunden kan omstille sig i arbejdet.

Runderingen udføres med to figuranter, hvoraf den ene er i starten af banen og den anden et godt stykke ude, så det kan bedømmes, hvordan hunden reagerer, når den er et godt stykke fra føreren.

Mindst den ene af figuranterne skal være i den situation (f.eks. liggende), som udløste bortvisningen.

Referent: Axel Ahm/DPU